Delirium tremens og de tegn du ikke må vente med at reagere på

Annonce

Delirium tremens er en akut, potentielt livstruende tilstand, der kan opstå ved alkoholabstinenser. Det afgørende tegn er ikke alene rystende hænder, men en ændring i personens bevidsthed og evne til at forstå sine omgivelser. Ved svær forvirring, hallucinationer eller kramper efter et fald i alkoholforbruget skal du ringe 112. Personen kan mangle evnen til selv at forstå, at symptomerne kræver akut hjælp.

Hvornår opstår delirium tremens efter mindre alkohol?

Delirium tremens opstår typisk to til fire døgn efter, at en person med et langvarigt stort alkoholforbrug holder op med at drikke. Tilstanden kan dog opstå uden for det tidsrum, så antallet af timer siden sidste genstand afgør ikke, om situationen er ufarlig. Fortæl sundhedspersonalet, hvornår forbruget ændrede sig, og hvor meget personen omtrent plejede at drikke.

Der kan stadig være alkohol i blodet, når tilstanden opstår. Et betydeligt fald fra det niveau, kroppen er vant til, kan være nok til at udløse abstinenser. Lugten af alkohol eller en nyligt drukket genstand udelukker derfor ikke delirium tremensReklamelink. Hvis personen virker påvirket og samtidig usædvanligt forvirret, kræver det sundhedsfaglig hjælp at skelne mellem beruselse og abstinenser. Personens egen forklaring om træthed kan ikke erstatte den vurdering.

Hvilke symptomer på delirium tremens skal du reagere på?

Rysten og sved følger ofte med alkoholabstinenser. Ved delirium tremens kommer der også en alvorlig forstyrrelse af opmærksomheden og orienteringen. Personen kan misforstå, hvor vedkommende befinder sig, eller have svært ved at følge en kort samtale. Hallucinationer får personen til at se noget, andre ikke kan se. Kontakten er ofte præget af angst. Der kan også komme kramper ved svære alkoholabstinenser.

Læg mærke til ændringer i personens sædvanlige måde at tale og reagere på, og beskriv konkrete hændelser, når du ringer efter hjælp. Symptomerne kan udvikle sig hurtigt og svinge undervejs. Personen kan svare forståeligt i et øjeblik og kort efter være tydeligt desorienteret. Et roligt øjeblik betyder derfor ikke, at faren er drevet over. Aflys ikke hjælpen, fordi personen virker mere klar, og fortæl ambulancepersonalet om tidligere symptomer, selv om de ikke længere er synlige.

Mens du venter på akut hjælp

Ved mistanke om delirium tremens skal personen vurderes akut og behandles på hospital. Ring 112 ved de alvorlige tegn, oplys adressen tydeligt, og følg alarmcentralens anvisninger. Fortæl også, at der kan være tale om svære alkoholabstinenser. Personen kan opleve situationen helt anderledes og afvise behovet for hjælp. Du behøver ikke overbevise vedkommende om en bestemt diagnose, før du ringer. Sundhedspersonalet vurderer tilstanden ud fra symptomerne og de oplysninger, du giver. Den hjælp, som afgiftning af abstinenserReklamelink kræver ved delirium tremens, skal gives under indlæggelse.

Bliv i nærheden, hvis du kan gøre det sikkert, og tal roligt med korte sætninger. En diskussion om, hvorvidt en hallucination er virkelig, er svær for personen at forholde sig til. Du kan anerkende, at vedkommende virker bange, uden at bekræfte hallucinationen. Genstande i nærheden kan være en risiko, men forsøg på at flytte dem må ikke udsætte dig for fare. Forsøg heller ikke at behandle tilstanden med alkohol eller ekstra doser beroligende medicin. Hvis personen bliver truende, skal du skabe afstand og fortælle alarmcentralen om det.

Hvordan behandler hospitalet delirium tremens?

På hospitalet undersøger personalet abstinenserne og andre mulige årsager til forvirringen. Oplysninger om alkoholforbruget er centrale, men de erstatter ikke en lægelig undersøgelse. Delirium tremens kræver behandling og observation, som opsyn derhjemme ikke kan erstatte. Benzodiazepiner er førstevalg ved svære alkoholabstinenser, også delirium tremens. Lægen tilpasser medicinen til personens tilstand og følger virkningen undervejs. En tidligere recept giver ikke grundlag for selv at dosere behandlingen.

Du kan give oplysninger, som personen ikke selv kan give under forvirringen. Fortæl om anden medicin og tidligere episoder med abstinenser. Har du set et krampeanfald, er din beskrivelse af forløbet relevant for lægens vurdering. Hold dig til det, du så, uden at gætte på detaljer. Personalet fortæller dig, hvem du skal kontakte, hvis du senere kommer i tanke om noget væsentligt, for eksempel en ændring i medicinforbruget eller et nyligt fald.

Tidligere abstinenser har betydning ved næste alkoholstop

Et tidligere forløb med abstinenskramper eller delirium tremens øger risikoen for svære abstinenser ved et senere alkoholstop. Sådan er det også, når episoden ligger langt tilbage, og personen siden har haft perioder uden lignende symptomer. Hvis du selv har haft delirium tremens, så fortæl lægen det direkte, når du søger hjælp til at stoppe eller skære ned. Brug gerne betegnelsen delirium tremens, hvis det var den diagnose, du fik.

Ved et langvarigt stort alkoholforbrug bør du få en lægelig vurdering, før du forsøger et brat stop på egen hånd. Lægen bruger oplysninger om dit sædvanlige forbrug og tidligere abstinensforløb til at vurdere, hvilken behandling du har brug for. Bed om konkret besked om, hvor du skal henvende dig, hvis symptomerne tager til uden for lægens åbningstid. Efter en indlæggelse kan du spørge, hvilke oplysninger din egen læge modtager om forløbet, blandt andet om eventuelle kramper og den behandling, du har fået.